Alsidig personlig udvikling
”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Vi skal se det enkelte barns kompetencer og trivsel og udvikling. Det skal være på dagsorden til stuemøder og være en del af vores samtale med forældrene. Herved understøtter vi de voksnes fælles opmærksomhed på barnets behov. Vi bruger TOPI som trivselsmåling. Vi udvikler på denne metode, med henblik på mere systematisk brug. Selvhjulpenhed på mange niveauer, er en central værdi for arbejdet med alsidig personlig udvikling. Det er både når vi er i garderoben, når vi spiser og når vi indgyder børnene mod til, at kravle op i træerne. Barnets evne til at kunne og turde er en emanciperende kraft til videre selvudvikling i vores ramme og barnets liv øvrigt. Børnene skal opleve retten til selvbestemmelse – fx i legen. Derfor bliver gode legekompetencer også set som central i den personlige udvikling. Sammensætning af de mindre børnegrupper vil have betydning for børnenes personlige udvikling og stiller krav til vores planlægning. Med dette for øje, kan vi både følge børnenes spor og andre gange udfordre dem med alsidige oplevelser. Relationskompetencen hos de voksne skal sætte dem i stand til at indgyde tillid og skabe tryghed hos børnene. Børnene skal opleve at blive trøstet når de er kede af det og drages omsorg for i deres hverdag. |
Social udvikling
”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Vores hverdag skal være fyldt med forskellige fællesskaber. På turen til Børnehaven oplever barnet allerede det lille fællesskab med et andet i hånden og på sædet ved siden af. I vuggestuen oplever barnet at vennerne hilser, når man kommer om morgenen. Hos os skal vi understøtte så mange af disse små fællesskaber som vi kan. For at børnene får bygget på deres sociale relationer og deres egen relationskompetence, så arbejder stuerne på tværs. Dette giver endnu flere muligheder for positive barn – barn relationer og barn – voksen relationer. Spisning er en ofte gentaget rutine, hvor vi med maden som fælles 3., dyrker fællesskabet og de sociale sammenspil, når man sender rundt ved bordet og taler sammen.
Morgensjov, samlinger og morgenmøder er et voksenstyret fællesskab. Her dyrker vi opmærksomheden på hinanden og på fælles emner. Det kan være turtagning, fælles opmærksomhed eller det at tage ordet, der kan være i fokus. Det er en øvebane i det forpligtende fællesskab.
Mindre grupper giver bedre muligheder for relationsdannelse børnene imellem. En dynamisk opdeling hvor fx aldersopdeling er en mulighed, giver et større rodnet af relationer og leg. Forpligtende fællesskab dækker også over når børnene opfordres til at hjælpe hinanden. Dette opdyrkes som en værdi i alle børnegrupperne. At hjælpe og dermed forpligte sig overfor hinanden, sker også når børnene bidrager til borddækning og andre praktiske gøremål.
Legen dyrker vi som det forum hvor børnene på egen hånd træner deres sociale kompetencer. De voksne støtter dette som vejledere, initiativtagere og som ”medleger” på børnenes præmisser.
Kommunikation og sprog
”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
I alt hvad vi gør i Børnenes Verden vil sprog og kommunikation, være en integreret del. Vi kan ikke gøre vores arbejde uden at kommunikere. De voksnes sprog skal strække børnenes sprog. Vi skal via vores eget sprog bidrage til børnenes ordforråd. I den daglige dialog med børnene og med en opmærksomhed på turtagning og at give børnene tid til at svare – der giver vi mulighed for sproglig udvikling. Dialog skal også faciliteters blandt børnene i deres leg og i rutinesituationer. Dialog skal inviteres til og det gør den voksne også med sit kropssprog. Især i vuggestuen er dette et fokus, da børnenes sprogforståelse er gryende.
Fortællekultur vil være en overskrift vi arbejder under. Det kan være mundtlig fortælling, bøger, musik, sang/sanglege, dialogisk læsning og frit fabulerende ord. Disse forskellige greb skal understøtte udviklingen af det fortællende barn.
Vores fysiske miljø skal inspirere til samtale og børnenes interesser. Vi vil understøtte børnenes tidlige literacy ved, at der er bøger til rådighed og bogstaver indgår som visuelle elementer i indretningen. Når de voksne læser sammen med børnene, vil fx samtale om læseretning, forside, forfatter og bogstaver være en naturlig del. Ord og begreber fortykkes ved at de voksne bruger begreber nuanceret. Det kan være at omtale en politibetjent som både en mand og kvinde. Det kan være at anskueliggøre at familier kan bestå af mange kombinationer. Det kan være at lege med ord, sammen med børnene.
Viden om børns sprogtilegnelse er en forudsætning for det gode sprogarbejde. Derfor er løbende efteruddannelse for personalet en prioritet.
Krop, sanser og bevægelse”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. |
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
I Børnenes Verden er der plads til børnenes udfoldelse. Det er en plads, som skabes af de voksnes rummelighed og deres evne til gøre fysisk plads. Børnenes naturlige glæde ved kropslig udfoldelse, får derved mulighed for at vokse naturligt. I børnehaven udnytter vi naturens forskellige fysiske rum, ved både at lade børnene opdage og udforske samt ved at vise dem vejen. I vuggestuen udnytter vi hver en krog og lader børnene gå på opdagelse både under bordet og ovenpå bordet.
Vi bruger blandt andet pædagogisk idræt som tilgang i det pædagogiske læringsmiljø. Denne tilgang har vi god erfaring med, når det handler om motivationsfaktor i forskellig form for bevægelse. Nogle af de voksne er særligt vidende om tilgangen og vidensdeler med de andre.
Vi bruger forskellige arenaer som sanse og motorisk læringsrum. Vi laver motorikbaner i vuggestuen og bruger den lokale gymnastiksal. I børnehaven bliver naturen brugt, med klatring, slackline, træer og bakker.
De voksne bruger sig selv i det pædagogiske læringsmiljø ved at lege med børnene, hvor bevægelse indgår. Det kan være fangelege, fagtelege, sanglege eller noget helt andet. Her åbner vi for muligheden dannelse i kropslighed og bevægelsesglæde via konkrete aktiviteter. De voksne viser vejen, ved selv at turde gå med i den fysisk aktive leg. Krop imiterer krop og det bruger de voksne i deres tilgang
Natur, udeliv og science
”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Vores udflytterbørnehave giver os en særlig styrke i dette læreplanstema. Naturen i børnenes hverdag vil give dem en særlig æstetisk og sansemæssig forbundenhed. Denne forbundenhed starter allerede i vuggestuen, når de kommer på besøg i børnehaven. De mindste møder også naturen på vuggestuens legeplads og i de lokale parker.
I børnehaven har vi et naturværksted, hvor børnene kan undersøge naturens lovmæssigheder og eksperimentere med elementer fra naturen. Det er et konkret læringsrum som spiller sammen med naturen uden for døren. Det er stedet hvor vores sciencepædagogik udvikles. I børnehaven har vi en særlig viden, da vi har en kommende friluftvejleder, som inspirerer børn og voksne til brugen af naturen.
Naturen findes dog også i de helt små ting i hverdagen. Børnene får erfaringer med naturen, når de leger med isklumper inde på stuen eller leder efter små dyr i sandkassen. Dyr har mange af vores børns interesse og vil ofte være et spor vi kan forfølge. Det kan være sange om Giraffen Gumle men også Rødhætte og Ulven. Det kan være, når børnene kan lege med bondegårdsdyr i vores tilrettelagte legemiljøer, men også når børnene fanger frøer ved vandhullet.
Som en del af udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø, vil vi opbygge en kapacitet til dyrehold. Udviklingen af dette vil være et sammenspil med børn, forældre og os selv.
Kultur, æstetik og fællesskab
”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Hos Børnenes Verden skal kulturen være noget der både skabes og opleves. Børnene skal opleve forskellige kunstformer i deres liv. I et dannelsesperspektiv åbner vi børnenes øjne for noget, de ikke kendte i forvejen. De æstetiske læreprocesser er dog allestedsnærværende i vores hverdag – hvilket vil være børnenes daglige møde med æstetikken. Særlig faglig viden om æstetiske læreprocesser er til stede i institutionen og vil inspirere hverdagen.
Den æstetiske dannelsesrejse er også mødet med fortællingens mange former. Når vi læser bøger, synger sange, fortæller historier, kigger på billeder eller spiller teater for hinanden, så møder børnene kulturen. Fornemmelsen for den kreative skabende kraft starter når vi synger sammen til samling. Her kan barnet mærke at kunne og turde noget, sammen med andre. Det sker fx når vi gør historierne levende i leg.
Værksteder findes i begge afdelinger. I børnehaven har vi et fast rum, hvor børnene kan få erfaring med skabende processer. I vuggestuen er det kreative værksted, noget vi bygger op på stuen. Vi tager udvalgte materialer med ind, som børnene kan arbejde med.
Mødet med kultur er en lang række møder med forskellige inspirationer. Museumsbesøg er en slags inspiration. Et udvalgt stykke musik eller en musikvideo er en anden slags inspiration. På vores refleksionsmøder vil vi løbende evaluere på de inspirationstyper som vi præsenterer. Det vil være mødet med traditioner og følge børnenes fantasi og spor.
Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?
I Børnenes Verden vil vi oparbejde en systematisk refleksions- og evalueringskultur. Vi har faste mødefora, hvor vi reflekterer på hverdagen, planlægger og drøfter barnets udvikling.
Stuemøderne er det forum hvor vi drøfter det helt nære og planlægger det pædagogiske læringsmiljø. Teammøder er afdelingens koordinering af det pædagogiske læringsmiljø og planlægningen af de fælles aktiviteter og indsatser. Her reflekterer vi også på afdelingens pædagogik og evaluerer på vores pågående aktiviteter.
Refleksionsteams er sammensat på tværs af afdelingerne og har som mål at udvikle på læreplanarbejde i hele institutionen. Vi eksperimenterer med vores tilgang, som en vekslen mellem faste refleksionsformer og afprøvning af nye. Det faste former er reflekterende team og en systematisk indsamling af praksisfortællinger. De eksperimenterende former kunne være snaplog eller vignetmetoder. Hos os bruger vi prøvehandlinger som metode til at udvikle os sammen.
Vi bruger SMTTE som værktøj til planlægning og evaluering af både vores hverdag og særlige forløb. Via Aula dokumenterer vi hverdagen både på skrift og foto.