Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave og skole

Overgang fra vuggestue til børnehave

Vi gør meget for at give børnene en god og tryg overgang fra vuggestuen på Vesterbro til udflytterbørnehaven i Mørkhøj. Vi har derfor en storebørnsgruppe for de ældste børn i vuggestuen, som går på tværs af stuerne. 

Storebørnsgruppen er samlet hver tirsdag formiddag, hvor de laver aktiviteter sammen. Og hver onsdag er de med i udflytterbørnehaven hele dagen, så de lærer busturen, stedet, de voksne og børnene at kende. På den måde er det trygt for børnene, når dagen kommer, hvor de selv skal starte i børnehaven.

Overgang fra børnehave til skole

Efter sommerferien danner vi hvert år en storebørnsgruppe med de børnehavebørn, som skal starte i skole året efter. De er samlet hver tirsdag og onsdag.

Tirsdag er de i udflytteren som normalt, men laver aktiviteter sammen, som forbereder børnene på den kommende skolestart.

Hver onsdag er turdag. Her bliver storebørnsgruppen hjemme i København og tager på tur ud i byen for at opleve forskellige kulturelle tilbud - vi tager for eksempel i Zoologisk Have, på Rosenborg Slot, på biblioteket, eller hvad der ellers byder sig af muligheder.