Sammen med børnene gør vi altid noget ekstra ud af årets højtider, så de mærker årets gang, og hverdagen kan føles særlig. Det gør vi ved at lave krea og aktiviteter, synge sange og læse historier, som passer til de forskellige anledninger - for eksempel fastelavn, påske, halloween og jul.
I udflytterbørnehaven har vi en håndfuld forældrearrangementer henover året, som giver jer anledning til at komme på besøg ude i udflytteren og få et indblik i jeres barns hverdag i udflytterhuset. Vi holder både nytårskur, høstfest og halloween, og så har vi en årlig plantedag i foråret, hvor børnenes bedsteforældre inviteres på besøg for at plante noget sammen med børnene.
I vuggestuen inviterer vi også indimellem til forældrearrangementer, så I kan møde de andre familier over en kop kaffe. Her foregår forældrearrangementerne i mindre skala og som regel inde på stuerne, så der stadig kan være ro omkring børnene.
I begge huse har vi en årlig forældrearbejdsdag, hvor vi hjælper hinanden med forskellige praktiske opgaver i husene og på legepladserne.